Case:

Pakke.dk holder fokus på forretningen med klippestabil cloud-løsning fra Rackhosting

Når oppetid er direkte lig med indtjening, må der ikke være slinger i driften. Hos Pakke.dk er performance og stabilitet forretningskritisk – og netop derfor har virksomheden valgt Rackhosting som hostingpartner.

Siden 2012 har Pakke.dk gjort det nemt for både private og virksomheder at sammenligne fragtpriser og sende pakker hurtigt og enkelt. Med fokus på brugervenlighed, god kundeservice og løbende forbedringer er målet at være det foretrukne valg inden for fragtservices.

pakke.dk

Behovet

Høj oppetid og hurtig support i en digital forretning, hvor nedetid er dyrt

Pakke.dk driver en online fragtplatform, hvor kunder konstant beregner fragtpriser og sender pakker via forskellige udbydere. Svartiden skal være lav, og siden skal være oppe 24/7 – ellers koster det direkte på bundlinjen. Tidligere har Pakke.dk prøvet flere hostingpartnere af, men oplevede ustabilitet og for lav service. De var derfor på udkig efter:

  • En driftsløsning med maksimal oppetid

  • Lynhurtig respons ved behov for ændringer

  • Høj performance og skalerbarhed

  • En dansk partner med fokus på support og samarbejde

  • En løsning, der bare spiller – uden at stjæle opmærksomhed i hverdagen

Løsningen

Cloud-server med fokus på performance, stabilitet og tilgængelighed

Pakke.dk benytter en cloud-serverløsning hos Rackhosting, som sikrer høj performance og driftssikkerhed – kombineret med fri lejring og fleksibilitet, så ressourcerne kan tilpasses virksomhedens behov.

Løsningen overvåges og vedligeholdes af Rackhosting, og kundeservice reagerer hurtigt, når der opstår behov for tilpasninger.

For Pakke.dk betyder det, at de kan holde fokus på forretningen – uden at skulle bekymre sig om driftsplatformen.

Læs mere om cloud-serverløsning.

Resultatet

Ro i maven og et driftssikkert setup, der bare fungerer

Samarbejdet med Rackhosting har givet Pakke.dk en løsning, der understøtter deres digitale forretning optimalt:

Klippestabil løsning uden nedbrud

Hurtig support og personlig kontakt

Performance, der kan følge med væksten

En partner, der lever op til virksomhedens krav

Kombinationen af en klippestabil løsning og en lynhurtig kundeservice, når behovet for justeringer opstår, giver os ro i maven. I hverdagen tænker vi ikke over vores serverløsning, og holder ikke øje med tallene – længere. Og det er PRÆCIST sådan det skal være. En god hostingløsning er den, der INTET fylder i hverdagen, fordi alting bare spiller. Det er sådan, vi oplever det er at være kunde hos Rackhosting.

Christian Bach Petersen

Christian Bach Petersen, CEO, Pakke.dk