Følg med her

Driftsstatus

Aktuel status

Afsluttede sager

Vigtig information fra Rackhosting: Kritisk sårbarhed i PHP

Afsluttet : 03.11.2026 15.02.08

Opdateringer

26-10-2026 08:32:00

Vi hjælper aktuelt kunder med rettelser og tilpasninger i forbindelse med PHP-opdateringerne. Vi opfordrer jer til at få installeret de relevante sikkerhedsrettelser hurtigst muligt. Kontakt vores support, hvis I har brug for hjælp til opdateringen eller oplever problemer efterfølgende.

30-10-2026 13:36:00

Vi har nu været i dialog med og/eller gennemført de nødvendige opdateringer for langt størstedelen af de berørte kunder og miljøer, hvor Rackhosting bistår med driften.

Arbejdet fortsætter for de resterende miljøer, og vi opfordrer fortsat kunder, som har behov for vores assistance til opdatering eller udbedring, til at kontakte vores support direkte.

Vi følger fortsat situationen og de relevante sikkerhedsopdateringer tæt. På baggrund af den nuværende status forventer vi inden længe at kunne nedgradere denne driftsmeddelelse.

03-11-2026 15:59:00

Status ændres fra igangværende hændelse til afsluttet. Vi anser dog fortsat denne sag som værende kritisk, og følger fortsat situationen tæt.

Der er i går aftes varslet to meget kritiske sårbarheder i PHP (CVSS 9,2), som potentielt kan give angribere mulighed for at afvikle kode på webservere uden login.

PHP's sikkerhedsteam har den 20. oktober 2026 offentliggjort en advarsel om to kritiske sikkerhedssårbarheder i PHP, begge med en alvorlighedsgrad på 9,2 ud af 10 (CVSS 4.0).

PHP anvendes af mange websites og webapplikationer, herunder WordPress, Joomla og en lang række specialudviklede løsninger.

Sårbarhederne vurderes som meget alvorlige, og PHP forventes at offentliggøre sikkerhedsrettelser i dag, den 21. oktober 2026, kl. 16.00 dansk tid.

De præcise tekniske detaljer og berørte versioner er endnu ikke officielt offentliggjort.

Hvad gør Rackhosting?

Rackhosting har faste procedurer for sikkerhedsopdateringer af egne servermiljøer og miljøer vi har driftsansvaret for:

  • Linux-servere: Sikkerhedsopdateringer installeres automatisk hver nat via vores patching-system.
  • Windows-servere: Sikkerhedsopdateringer installeres efter vores faste opdateringsplan, normalt to dage efter Microsofts månedlige Patch Tuesday.
  • PHP og Plesk: Vi følger leverandørernes sikkerhedsudmeldinger og tilgængeligheden af relevante opdateringer.

Det er vigtigt at understrege, at PHP-opdateringer ikke nødvendigvis følger operativsystemets normale sikkerhedsopdateringer. Særligt PHP-versioner installeret separat eller via Plesk kan kræve særskilte opdateringer.

Hvad anbefaler vi, at I gør?

Vi anbefaler, at I:

  1. Kontrollerer PHP-versionen på jeres websites og applikationer og sikrer, at I anvender en version, der fortsat modtager sikkerhedsopdateringer.
  2. Opdaterer PHP hurtigst muligt, når en sikkerhedsrettelse er tilgængelig fra den relevante leverandør.
  3. Kontakter jeres webudvikler eller systemleverandør, hvis I anvender ældre PHP-versioner, for at sikre kompatibilitet med en opdateret version.
  4. Gennemgår egne servere og specialinstallationer, hvor PHP eventuelt er installeret uden om operativsystemets eller Plesks normale pakkehåndtering.

Ældre PHP-versioner, som ikke længere er officielt understøttet, kan kræve en opgradering eller særlig sikkerhedsvedligeholdelse.

Yderligere information

PHP's officielle sikkerhedsmeddelelse:

https://www.php.net/archive/2026.php#2026-10-20-1

PHP's oversigt over understøttede versioner:

https://www.php.net/supported-versions.php

Vi anbefaler alle kunder med PHP-baserede løsninger at være særligt opmærksomme på denne sikkerhedshændelse og sikrer, at nødvendige opdateringer bliver gennemført.

Abonner på driftsmeddelelser

Udfyld din e-mail og modtag automatisk besked i tilfælde af driftsforstyrrelser.

Vi benytter kun din e-mail til meddelelser om driftsforstyrrelser. Din e-mail vil ikke blive benyttet i forbindelse med markedsføring og ej heller videregivet til tredjepart. Du kan til enhver tid afmelde dig tjeneste jvf gældende lovgivning.