Virtual Private Server

Prisvenlig og stabil Virtual Private Server (VPS) løsning til den teknisk kyndige bruger

Faste ressourcer til fast pris
Stabil performance og fuld kontrol over omkostningerne.

Frihed til selv at styre driften
Ideelt til teknisk kyndige, der ønsker fleksibilitet.

Placering i danske datacentre
Din VPS hostes i Danmark med lav svartid og høj datasikkerhed.

Virtual Private Server (VPS)

Hvad er en Virtual Private Server (VPS)?

En VPS er en virtuel server med egne dedikerede virtuelle ressourcer (CPU, RAM og disk), isoleret fra andre kunder. Den kører på en fysisk host med en hypervisor, der gør det muligt at afvikle flere virtuelle maskiner sikkert og effektivt.

VPS kombinerer fordelene fra en dedikeret server – høj performance og kontrol – med virtualiseringens fleksibilitet og prisniveau. Du har root-adgang, frihed til at installere software og mulighed for selv at konfigurere din server helt efter behov.

Sammenlignet med webhoteller (shared hosting) får du langt mere kontrol og ydeevne. Du bestemmer selv, hvad der kører på serveren, og du har adgang til systemniveau.

VPS Server

Oversigt over fordele

Dedikerede virtuelle ressourcer

Du får tildelt faste CPU-kerner, RAM og diskplads, som ikke deles med andre brugere.

Root-adgang og fuld frihed

Du får fuld administratoradgang via SSH (Linux) eller Remote Desktop (Windows).

Frit operativsystem

Du vælger frit mellem Ubuntu Linux (standard) og Microsoft Windows Server.

Intuitivt kontrolpanel

Administrér din VPS via Virtuozzo. Du får en enkel brugerflade, der sparer tid i hverdagen.

Plesk som tilvalg

Plesk gør det let at drive webapplikationer og domæner i en brugervenlig grænseflade.

Effektiv sikkerhedspakke

Beskyt din VPS med Fortinet FortiClient. Ekstra sikkerhed uden kompleksitet.

VPS Server

Vælg din løsning

Hvornår skal du vælge en Virtual Private Server?

Let og budgetvenlig hosting af hjemmeside eller blog

Skal din virksomhed hurtigt online med en simpel hjemmeside, landingsside eller firmablog, er vores VPS-løsning et oplagt valg. Du får dedikerede ressourcer til fast lav pris – ideelt til mindre CMS-løsninger som WordPress, hvor du selv står for opsætning og drift.

Udviklings- og testmiljøer til erhverv

Vores VPS’er er populære blandt webudviklere og mindre virksomheder, der har brug for et selvkørende miljø til udvikling, staging eller intern test. Med fuld kontrol og root-adgang kan du installere præcis det, du har brug for – uden at betale for skalerbarhed eller unødvendige features.

Lettere interne systemer og erhvervsapplikationer

Har du et ikke-forretningskritisk system som intranet, statistikværktøj eller registreringsløsning, passer vores VPS godt til formålet. Du får forudsigelig performance og mulighed for tilkøb af basal support via mail eller telefon – uden at skulle investere i en Cloud Server-løsning.

På dansk grund

Sikker og lokal dataplacering i Danmark

Din VPS server hostes i certificerede danske datacentre med både høj fysisk og logisk sikkerhed. Det betyder, at dine data opbevares inden for landets grænser – i overensstemmelse med GDPR og krav om datasuverænitet.

Vi anvender moderne datacentre med redundans, adgangskontrol, brandsikring og overvågning døgnet rundt. Det sikrer både driftssikkerhed og ro i maven – uanset om du driver en mindre applikation eller har liggende på serveren.

Lokal hosting minimerer latency og giver hurtigere svartider for danske brugere. En VPS med dataplacering i Danmark er derfor det oplagte valg for virksomheder med fokus på ydeevne, compliance og kontrol.

Udvalgte teknologier

Microsoft Partner
PureStorage Partner
Plesk Partner
Fortinet Authorized Partner
Veeam Partner
Forticlient sikkerhedspakke

Professionel endpoint-beskyttelse – uden bøvl

Med Fortinet FortiClient får du en enkel og effektiv måde at beskytte din VPS server mod moderne cybertrusler. Vi står for hele opsætningen og installerer en letvægtsagent direkte på serveren, så du slipper for teknisk besvær og selvstændig konfiguration.

Løsningen giver dig avanceret antivirus, intelligent webfilter og tilpassede firewall-regler, der alle overvåges og administreres af Rackhosting. Du får dermed professionel sikkerhed på serverniveau – uden at skulle investere i store sikkerhedsløsninger eller bruge tid på vedligeholdelse.

FortiClient-pakken er ideel for virksomheder, der ønsker ro i maven og et ekstra lag af beskyttelse – uden at gå på kompromis med performance eller budget.

Kompromisløs kvalitet

Hos Rackhosting overlader vi intet til tilfældigheder. Vores indkøbspolitik er til enhver tid fokuseret på markedsledende leverandører kendt for innovation og kvalitet.

En hostingløsning hos Rackhosting er altid baseret på det absolut bedste hardware leverandører og teknologipartnere i markedet.

Vi deltager orienterer os løbende imod hardware producenterne, og er generelt optaget af sikkerhed, perforamnce og stabilitet.

Jeg har været kunde hos Rackhosting i 15 år. Alle år, har jeg fået kompetent, hurtig og personlig service

Jeg har været kunde hos Rackhosting i 15 år. Alle år, har jeg fået kompetent, hurtig og personlig service. At have egen VPS med Plesk giver meget frihed til selv at styre og administrere mine websites. Teknisk support er altid lige ved hånden – og det er stabilt, hurtigt, sikkert og trygt.

Jeppe Birkebæk

Certaweb

Spørgsmål & svar

Bliv klogere på VPS

Få svar på det mest almindelige spørgsmål om VPS. Finder du ikke svaret, er du altid velkommen til at kontakte vores salgsafdeling på tlf. 70 22 33 04

En VPS har faste ressourcer på én fysisk host og er velegnet til mindre, forudsigelige workloads uden behov for skalering. En Cloud Server kører derimod i et redundant cluster med høj tilgængelighed (HA) og mulighed for dynamisk skalering af ressourcer. Med Cloud Server får du adgang til professionelle features som SLA, snapshots, fleksible afregningsmodeller og øget driftssikkerhed – hvilket er ideelt for virksomheder i vækst, krav til oppetid eller forretningskritiske systemer.

Ring eller skriv til os hvis du er tvivl om hvad der passer til dit projekt eller forretning.

Som standard Ubuntu Linux eller Microsoft Windows Server. Du kan evt. selv installere et andet OS i forlængelse af levering.

Du betaler 6 måneders introduktionspris ved bestilling. Herefter overgår du automatisk til månedlig betaling med 1 måneds (skriftligt) opsigelsesvarsel til udgangen af en måned.

Nej, der er ikke inkluderet support i prisen for VPS. Du har dog mulighed for at tilvælge en supportaftale, som giver adgang til hjælp via mail og telefon. Bemærk, at der ikke er tale om en egentlig Service Level Agreement (SLA), men en supportmulighed, hvor vi assisterer efter behov. Tid forbrugt på support faktureres særskilt og kan bruges i både drifts- og fejlsituationer.

Ja, det er muligt at skifte fra VPS til Cloud Server, hvis dine behov ændrer sig. En Cloud Server giver dig mulighed for skalerbare ressourcer, højere ydeevne og adgang til SLA og features som snapshot backup. Overgangen kræver en ny aftale, da Cloud Server er et andet produkt med egne betingelser og prisstruktur.

Nej, backup er ikke inkluderet som standard i din VPS-løsning. Hvis du ønsker backup af dine data, kan du tilkøbe en separat backup-løsning, som tilpasses dine behov. Vi tilbyder både filbaseret backup og image-baserede løsninger – kontakt os for at høre mere om mulighederne.