
Hvor ligger vores data? Hvor afhængige er vi af én leverandør? Hvad hvis priser, vilkår eller lovgivning ændrer sig? Og kan vi faktisk flytte data og systemer, hvis vi en dag ønsker det?
Det vi hører handler ikke så meget om at forlade public cloud. Det handler mere om at have et alternativ og undgå at gøre sig mere afhængig end nødvendigt. Derfor giver det mening at have en public cloud exit strategi, før man får brug for den.
Hvorfor public cloud exit er kommet på dagsordenen
Geopolitik fylder mere. Digital suverænitet er kommet på dagsordenen. GDPR og overførsel af data til USA bliver diskuteret, og flere virksomheder er blevet opmærksomme på både teknisk og kommerciel lock-in.
Vi oplever sjældent diskussionen som ideologisk. Kunderne spørger ikke nødvendigvis, hvordan de kommer væk fra amerikansk teknologi i morgen. De spørger hvordan de sikrer sig, hvis rammevilkårene ændrer sig.
Den 1. juli 2026 opfordrede Datatilsynet dataansvarlige til at genbesøge deres vurderinger omkring overførsel af personoplysninger til USA efter en amerikansk højesteretsafgørelse. Datatilsynet skrev samtidig, at situationen var en anledning til at genbesøge sine exit-strategier, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
EU-US Data Privacy Framework består fortsat, så amerikanske cloudløsninger er ikke pludselig ulovlige. Pointen er, at forudsætninger kan ændre sig. EU’s Data Act skal samtidig gøre det lettere at skifte cloudleverandør.
5 spørgsmål I bør kunne svare på
- Hvor ligger vores vigtigste data?
- Hvor ligger vores backup – og er den hos samme leverandør som produktionen?
- Kan vi få data ud i et format, vi kan bruge andre steder?
- Hvor lang tid vil det tage at flytte de vigtigste datamængder?
- Har vi en alternativ platform, hvis behovet opstår?
Hvis spørgsmålene er svære at svare på, er det et godt sted at starte.
En public cloud exit strategi er ikke det samme som at ville ud
Clouddebatten bliver nemt lidt sort/hvid. Enten er man all-in på public cloud, eller også skal det hele flyttes hjem igen. Sådan ser vi ikke på det.
En virksomhed kan sagtens have store dele af sin IT hos Microsoft, AWS eller Google og samtidig have kritiske data, backup eller Disaster Recovery hos en anden leverandør. Det er risikospredning.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke nødvendigvis: Skal vi ud af public cloud? Det er snarere: Kan vi komme ud eller flytte dele af vores setup, hvis vi en dag beslutter os for det?
Hvis svaret er nej, er afhængigheden måske større end ønsket.
En cloud exit starter ofte med data
Har en virksomhed 20, 100 eller 500 TB data hos en public cloud-udbyder, skal de data rent faktisk kunne flyttes. Det er ikke nok at have en exitplan på papir.
Hvor ligger data og backup? Er backup hos samme leverandør som produktionen? Kan data hentes ud i et anvendeligt format? Hvor lang tid vil det tage? Og hvor skal data hen bagefter?
Det er spørgsmål vi møder i dialogen med kunder. Man behøver ikke starte med hele virksomhedens IT. Start med de vigtigste data.
Den tekniske del af en public cloud exit
Vi er ikke strategiske rådgivere inden for digital suverænitet eller amerikansk lovgivning, og vi skal ikke fortælle en virksomhed om den bør forlade Azure, AWS eller Google. Det vi kan hjælpe med er den tekniske platform under beslutningen.
Et første skridt kan være en uafhængig kopi af de vigtigste data. Det kan være backup, S3-data, arkivdata eller replikerede datasæt. Derefter kan man teste restore og for kritiske workloads eventuelt etablere en alternativ landing zone eller Disaster Recovery-platform.
En enkel teknisk proces
- Start med data
Find de data og workloads, der er vigtigst at kunne beskytte eller flytte. - Etablér en uafhængig kopi
Placér eksempelvis backup, S3-data eller arkivdata uden for den primære public cloud. - Test restore
Kontrollér at data kan hentes tilbage – og hvor lang tid det tager. - Overvej en alternativ landing zone
For kritiske workloads kan storage, compute eller DR-kapacitet være næste skridt. - Test det i praksis
En exitplan er mere værd, når man ved at den virker.
Rackhosting som primær platform – eller som liferaft
Hos Rackhosting foretrækker vi naturligvis at spille førsteviolin og levere den primære platform. Men vi har heller ikke noget imod at spille andenviolin i et større setup.
Det gør vi allerede for flere virksomheder, hvor Rackhosting leverer storage, backup eller recovery ved siden af en anden cloudplatform. Her fungerer vi lidt som en liferaft: en uafhængig platform kunden har adgang til, hvis behovet opstår.
Det kan eksempelvis være S3 Cloud Storage til object storage og backupdata, Archive Storage til backup og langtidsopbevaring eller vores øvrige Cloud Storage-løsninger til forskellige workloads.
På backup- og recoveryområdet kan Veeam Cloud Connect indgå som ekstern backupdestination, og vi kan levere løsninger til backup, restore, replikering og Disaster Recovery.
Skal der også være et alternativt sted at køre infrastrukturen, kan Rackhosting levere Private Cloud, Virtual Private Cloud Platform, Cloud Server, virtuelle servere og dedikeret server.
For nogle virksomheder er Rackhosting hele platformen. For andre er vi en del af et hybridt eller multicloud setup.
Backup er først rigtig interessant, når den kan restores
Det lyder banalt, men backup er kun interessant, hvis data kan komme tilbage.
I en public cloud exit strategi er restore derfor mindst lige så relevant som selve backupjobbet. Hvor hurtigt kan data hentes tilbage? Hvor lang tid tager det at flytte 20, 100 eller 500 TB? Kan data bruges på en anden platform? Og hvis et kritisk system skal startes uden for den primære cloud, hvor skal det så køre?
Det er den type tekniske dialog vi gerne tager med kunder: Om storage, backup, recovery og eventuelt compute er på plads, hvis I vil have et reelt alternativ.
Hvor kan Rackhosting komme ind?
Storage: S3 Cloud Storage, Cloud Storage og Archive Storage.
Backup: Ekstern backupdestination og Veeam Cloud Connect.
Recovery og DR: Restore, replikering og Disaster Recovery.
Alternativ drift: Private Cloud, Virtual Private Cloud Platform, Cloud Server eller dedikeret server.
Rackhosting kan være den primære platform – eller den uafhængige platform ved siden af.
En public cloud exit strategi handler om at have et valg
Det vi hører i markedet lige nu, er ikke en masseflugt fra public cloud. Det er en større bevidsthed om afhængighed, data og valgmuligheder.
Brug AWS, Azure, Microsoft 365 eller Google, hvor det giver mening. Brug Rackhosting som primær platform, eller som den uafhængige platform ved siden af, hvor storage, backup, recovery eller DR fungerer som jeres liferaft.
Vi vil naturligvis helst spille førsteviolin. Men andenviolin er også vigtig, hvis det er os der har en brugbar kopi af jeres data, når behovet opstår.
Har I data eller workloads i public cloud og vil undersøge mulighederne for en dansk storage-, backup-, recovery- eller driftsplatform, så tag fat i Rackhosting.
Vi behøver ikke begynde med den store strategi. Vi kan begynde med at se på, hvor jeres data ligger.






