Mit Rackhosting

Julehilsen

Kære kunde,  

Jul og nytår presser sig på og hele Rackhosting vil gerne ønske alle en glædelig jul og sige tak for året der er gik. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at gøre status over 2022 og kigge lidt i krystalkuglen, for det nye der kommer.  

Og sikke et år det har været - igen! De seneste par år har budt på mange omvæltninger, både gode og mindre gode, i år er ingen undtagelse! 

Tak til kunder og medarbejdere! 

På trods af de stormfulde omstændigheder verden befinder sig i, fortsætter Rackhostings gode og organiske vækst, med en stor tilgang af nye kunder og flot vækst hos eksisterende kunder. Det giver en sund økonomi, som vi bruger til at ansætte folk med nye strategiske kompetencer og generelle investeringer i forretningens udvikling. 

Det vil jeg ganske ydmygt, takke jer alle for. Det er en enorm tillid I viser os, og selv efter 25 år (d. 10. januar) er det stadig skønt at gå på arbejde. Tak for det!  

Men glade kunder kommer jo ikke ud af ingenting og jeg er ikke i tvivl om at mine dygtige kollegaer, som gang på gang får ros, for en uhøjtidelig, smilende og kompetent tilgang til at yde en god serviceoplevelse, er den største årsag til den høje kundetilfredshed.  

Som jeg plejer at sige: Når oppetid og performance er i top, kan vores kunder kun måle os på den service de møder i vores tekniske support.

Nye ansigter i teknisk support

August Lauesen – IT-Support Elev

Der er sikkert allerede mange, der har stiftet bekendtskab med August Lauesen - vores nye lærling i teknisk drift- og support. August startede i sommer som IT-support elev, og han er på nuværende tidspunkt 2/3 igennem sit uddannelsesforløb på TEC i Ballerup. August har fra dag ét taget ansvar, og er hurtigt blevet en vigtig del af teamet. Han er en pligtopfyldende og smilende ung mand, der elsker at hjælpe jer alle og yde den bedst mulige kundesupport i alle sammenhænge. Vi gør samtidig alt for at lære ham the secrets of the trade.

Theis Newton Jensen – Junior System Administrator

Theis er startet d. 19. december, og er pt. igang med at blive introduceret til systemer og procedurer i Rackhosting.

Theis er en rutineret og professionel DevOps Engineer, med erfaring indenfor automatisering af infrastruktur, SCM, Build/Release Management, Change/Incident Management, VMware, Azure og Kubernetes. Han har bl.a. skrevet Terraform-scripts og moduler til Provisioning af adskillige preproduction og production miljøer med Nginx og proprietære middleware installationer.  

Vi glæder os over at have ham på holdet - tag godt imod ham 

Mere sikkerhed! 

Året 2023 vil utvivlsomt fortsat stå i ”sikkerhedens tegn”, omend med et endnu mere alvorligt ansigt.  

Sikkerhed var før marts 2022 stadig en lidt uhåndgribelig størrelse. Alle vidste der var trusler ”derude” og at man skulle tage det alvorligt. Men krig og politisk ustabilitet i verdenen, har alligevel sat nogle anderledes håndgribelige billeder på truslerne. Det er blevet tydeligt at aktørerne ikke er amatører, men fremmede magter og tunge politiske interessenter, der ønsker at skabe kaos. 

Rackhosting vil fortsat og utrætteligt bruge kræfter på at styrke sikkerheden på vores platform og i vores netværk. Men jo mere ”sikkerhed” bliver en nødvendig del af dagsordenen (og verdensordenen), jo mere kan vi se priserne stige hos vores leverandører.  

Sikkerhed er ikke længere noget der følger med, men er blevet et selvstændigt kommercielt produkt, som enhver virksomhed er nødt til at tage stilling til, på baggrund af individuelle behov og økonomiske rammer.  

Nyt datacenter 

Vi har pr. 1 januar indgået aftale med et nyt datacenter i Ballerup, om plads til at placere backup udstyr og internet uplinks. Det betyder at vi får etableret skabe med redundante internet uplinks og private fiberforbindelser til vores primære datacenter i Taastrup og flytter vores sekundære SAN og backup systemer derud i løbet af Q1. Det betyder mere sikkerhed og nye fordele for vores kunder. 

Jernet ud af kontoret og ind i datacentret

Der findes mange datacentre hvor man kan placere sit udstyr. Det kræver at man har det rigtige personale til at tage sig af udstyret, der har mulighed for at køre ud og se til det når det fejler. Der er ikke så mange datacentre der har kompetent driftspersonale og den fulde pallette af tillægsprodukter. Med Rackhosting colocation, kan du bringe din eksisterende private løsning op på et fuldt professionelt niveau og i virkeligheden udvide dit IT-personale i antal og kompetencer, uden at ansætte flere folk.  

I 2023 omlægger og udvider vi vores muligheder for colocation kunder. Det betyder at vi i slutningen af Q1/starten af Q2, både kan tilbyde flere aflåste skabe og private bure til eget udstyr på vores primære lokation, hvor vi har kontor og personale, der kan bistå dig og din interne IT-afdeling, med alt fra at sætte en diskette i din server , til at sørge for sikker og professionel 24/7 drift. 

Rigtig god jul og godt nytår til dig og dine kære.

De bedste hilsner

Martin Helms, Adm. direktør

Postet i:
Ring for en uforpligtende snak

Tlf 70 22 33 04

info@rackhosting.com

Rackhosting ApS, CVR 15777176
Spotorno Allé 12, 2 th, 2630 Taastrup

Copyright © 2000-2023 Rackhosting ApS. Alle rettigheder er forbeholdt. 

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram