Nyheder
Udskiftning og opgradering af Tier2 Storage
Af Martin Helms & Philip Hegaard
Efter 70.000 timers uafbrudt drift skal vores primære storage-løsning udskiftes med nyt.
En succeshistorie vi bliver nødt til at gentage
I 2013 købte vi to identiske NimbleStorage-systemer, baseret på spinning disks med en stor SSD flash cache, kendt som et Hybrid Flash array. Disse systemer blev placeret i hvert af vores datacentre og har siden da haft 100% oppetid uden et eneste udfald i otte år! Fordi vi, som altid, overdimensionerede systemerne med højere performance og sikkerhed end nødvendigt, har de leveret fantastisk ydeevne og stabilitet til vores kunder. Dette har skabt en bemærkelsesværdig ro på storage-fronten gennem årene.
Men otte år eller 70.000 timer er lang tid at være i drift, selv for et dubleret system. Derfor er tiden nu kommet til at finde en værdig afløser.
Pure Storage - The Leader Of The Pack
Efter introduktionen af PureStorage FlashArray//X som vores nye Tier1 storage i starten af 2019, har vi oplevet den samme pålidelighed som med Nimble. PureStorage leverer et klippestabilt, high-performance system fyldt med funktioner og et effektivt servicebagland, som proaktivt overvåger og videreudvikler platformen. PureStorage er førende i Gartner Magic Quadrant for Storage, hvilket bekræfter vores valg.
Opgradering til All-Flash NVMe
Vi har valgt at opgradere til et PureStorage FlashArray//C, et all-Flash NVMe SAN med DirectFlash™ moduler i 24.7TB og 49TB kapaciteter. Denne nye type SAN, med all-QLC array, kombinerer høj hastighed og lav latency med en unik datareduktions-teknologi. Det betyder, at platformen kan håndtere både dataintensive og kapacitetskrævende workloads effektivt.
Denne investering gør det muligt at udfase roterende diske og hybride løsninger fuldstændigt, hvilket resulterer i højere hastigheder, lavere latency og en mere miljøvenlig løsning med betydelige besparelser i strømforbrug. Den forbedrede performance på Tier2 reducerer behovet for Tier1-opbevaring, hvilket giver en bedre totaløkonomi for vores kunder og forlænger tidsrummet mellem nye investeringer.
Aktiv/aktiv konfiguration
Vi har igen investeret i to enheder, placeret i to datacentre og forbundet gennem redundant fremførte sorte fibre. Med Nimble var vi blandt de første i Danmark til at køre snapshots til sekundært SAN i et andet datacenter hvert kvarter. Med Pure hæver vi niveauet yderligere og tilbyder fuld aktiv/aktiv failover mellem datacentre, ideelt for kritiske applikationer og workloads, der kræver 100% oppetid på både Tier1 og Tier2.
Bedre backup og administration
PureStorage-systemer tilbyder fleksible muligheder for højfrekvent snapshot backup til tredjeparts systemer. Dette muliggør automatiserede snapshots fra Pure til billigere storage-løsninger, hvilket giver alternative backup-perspektiver og en forbedret økonomi.
Udskiftningen forbedrer også administrationen og sikkerheden af vores samlede Tier1 og Tier2 produktionsplatform. Med en samlet administration og support fra Pure opnår vi et bedre overblik over kundernes performance, problemer og behov.
Omkostningsfri opgradering for eksisterende kunder
Denne opgradering er en naturlig investering i vores kunders sikkerhed og produktudbytte. Alle kunder på Tier2 platformen vil gratis blive migreret til den nye løsning i løbet af Q1 2021. Migreringen vil foregå løbende uden behov for servicevinduer eller nedetid.
For yderligere information om vores løsninger og tjenester, besøg vores Rackhosting Tier2 Storage eller læs mere om PureStorage og deres markedsførende teknologier.