Mit Rackhosting

Julehilsen fra CEO Martin Helms

Kære kunde, samarbejdspartner og læser

Som det sig hør og bør vil jeg og Rackhosting gerne sende dig en hjertelig jule og nytårshilsen sammen med en status for året der er gået og tanker for året der kommer.

Om ganske få dage den 10/1-2020 fylder Rackhosting 22 år, og det er jeg naturligvis virkelig stolt af! Når man har været i branchen så længe, har man oplevet alle facetter af det at drive virksomhed, i en helt ny branche, både op og nedture, dot.com bobler og økonomiske kriser.

Farvel til et rigtigt godt år

2019 har været et af vores bedste år nogensinde, og selvom et godt år for de store måles og vejes i tørre tal og aktiekurser, så er der andre og meget vigtigere elementer der viser om det har været et godt år i vores virksomhed. Og det har været et godt år fordi forretningen er blev fornyet på en forfriskende og sund måde. Vi har fået nye medarbejdere som har tilført nye visioner, ny teknologi og rystet og rusket og trukket de eksisterende medarbejdere – mig selv inklusive - ud af vores muldvarpeskjul og op i lyset! Det har givet energi og sunde smil på læberne hele vejen rundt. Gamle medarbejdere, som svarede med fåmælt mumlen om morgenen siger nu GODMORGEN! med entusiasme, og nye medarbejdere har fået spændende udfordringer og muligheden for at flytte grænser.

Det er hvad der gør at det er sjovt for mig at tage på arbejde hver morgen, selv efter 22 år "for den samme arbejdsgiver". Men det er tilsyneladende også det der gør det sjovt for nye og gamle medarbejdere, og det er præcist hvad jeg mener er en sund virksomhed. En sund kultur der vil noget!

At vi også har haft det bedste år økonomisk, er selvfølgelig skønt og vigtigt, både for os og vores evne til at investere og forny os, men også for vores kunder, der kan se at selvom vi er ung ny virksomhed på bare 22 år, så vil vores kunder og markedet, at vi også er her i morgen. Fedt og tusind tak for det!

Ny Salgs- og marketingchef. Ny markedsstrategi

I det forgangne år har vi fokuseret på en lang række initiativer, som ikke har fyldt tilstrækkeligt i Rackhosting tidligere. Flere af initiativerne er drevet af en lyst og motivation for, at komme endnu tættere på vores kunder og blive endnu skarpere på at navigere i et kompetitivt marked, som pt. er drevet af en konsolideringsbølge og tech giganters indtog.

Vores nye salgs- og marketingchef Philip har samarbejde med et nyt hold af samarbejdspartnere brugt en rum tid på, at analysere på markedet for vores løsninger her i Danmark. Vi er blevet klogere på hvad kunderne efterspørger ifm. købs- og beslutningsproces, men vi er også blevet mere bevidste om hvilke værdier, der reelt driver vores kunders behov når valget om hostingpartner skal tages.

Pris er naturligvis et paramenter, men vores helt grundlæggende oplevelse er, at langt de fleste virksomheder i langt højere grad har behov for en hostingleverandør, der forholder sig til forretningsmæssige behov, problemer og udfordringer, med et menneskes indlevelse, empati og dedikation. Måske derfor vi ser en stigning i kundetilgangen fra nogle af de større og globale udbydere på markedet.

En naturlig konsekvens af vores findings ifm. markedsanalysen, er en ændret tilgang til vores online tilstedeværelse, produktnavne, produktpalette og visuelle profil i al almindelighed. Vi er sagt på en anden måde i gang med at ”støve os selv lidt af”, og åbne virksomheden yderligere op, så alle får lært Rackhosting, vores produkt og forretningsfilosofi bedre at kende i fremtiden. Det er en rejse vi først lige for alvor er begyndt på, og vi har en række spændende initiativer i støbeskeen, som vi ser frem til at dele med jer i årene der kommer. På den helt korte bane vil de fleste af vores kunder opleve, at produktnavne ændrer sig i takt med, at vi strømliner vores produktportefølje. Aftaler, priser og vores (høje) serviceniveau består naturligvis uændret i den sammenhæng.

At vores nye markedsstrategi virker er et uomtvisteligt faktum. Resultater lyver ikke. Vi modtager dagligt nye forespørgsler og vi har øget vores kundebase betragteligt indenfor relativt set meget kort tid. Det vil fortsætte, og det glæder hele mit team sig over. En stor tak skal også lyde til vores eksterne samarbejdspartnere på marketingområdet.

Ny Systemadministrator i driftsafdelingen

Og så er det jo godt at vi har fået en ny mand i maskinrummet, Daniel. Daniel kommer fra en lignende stilling som SysAdmin hos en af vores kollegaer i branchen, men det betyder jo ikke at han har den samme viden. Daniel har tilført en masse nyt i form af nye løsningsmodeller, opgradering af netværk til nye normer med 10 x performance, samt strammet yderligere op på sikkerheden. Tiltag der betyder, at vi med sikker hånd kan tage i mod kunderne af i morgen.

Og selvom nogen måske har bemærket at vi efter 7 år med 100% oppetid, har haft nogle enkelte uheldige og uforudsete udfald her i December, som jeg mere end nogen anden beklager, så må jeg sige at de tiltag der er i gang og på vej, vil bringe en masse nyt til vores og kundernes sikkerhed, driftsstabilitet og performance. Så jeg håber vi kan tilgives og lover at det bliver et meget spændende 2020.

Datacenter 3 idriftsat

I 2019 indgik vi en aftale med Adeo Datacenter om at udvide vores infrastruktur og tilstedeværelse til deres Datacenter i Albertslund. Det betyder at vi nu råder over 3 uafhængige lokationer, hvor vi har udstyr og infrastruktur. Vores nye PureStorage Tier 1 (ren NvME flash storage ultra high performance) er spejlet mellem Tåstrup og Albertslund og kan køre fuld aktiv/aktiv drift så vi kan tilbyde ægte failover på to geografiske lokationer og dermed miste et helt datacenter og køre videre i et andet. Vores Tier 2 og Tier 3 storage systemer er spejlede mellem GlobalConnects to datacentre på Hørskætten 3 og 6, så vi har alle muligheder for at tilbyde virkelig sikre backupløsninger og ikke mindst ustoppelige driftsløsninger.

Fokus på sikkerhed i 2020

Og hvad kan 2020 og Rackhosting så bringe til bordet?

Ja først og fremmest er der EN ting der ikke bliver ændret ved Det er nemlig at vi fortsat skal yde kundeservice fra allerøverste hylde. Det er vores signatur-ret og 100% vores DNA. Vi elsker at give god service, og giver fanden i hvem der skal betale for det, det må vi snakke om bagefter, nu skal vi have løst problemet - det er vigtigst!!!

Det er en egenskab og en kvalitet som jeg ser forsvinder i denne tidsalder! Det er både synd og skræmmende at man ikke kan tale om tingene mere, men er nødt til at følge kontrakten eller reglerne "to the letter", uden at benytte sund menneskelige fornuft og lytte til andres synspunkter og nogen gange bare tage en "dårlig" beslutning, som andre bliver glade for - jeg er overbevist om at det kommer tilbage igen.

Det ser jeg som Rackhostings aller vigtigste kvalitet, og det vil jeg holde fast i så længe vi kan! Det er jeg også sikker på Dronningen siger noget om, om nogle få dage 😉

Nå forfra - Og hvad kan 2020 og Rackhosting så bringe til bordet - som vi ikke allerede har?!

Det forgangne år 2019 stod i GDPR og persondatasikkerhedens tegn. Hele verden skulle have styr på hvor data var placeret, hvordan vi skulle behandle dem, lavede aftaler på kryds og på tværs med hinanden og med overboen og dem nedenunder!

Nu er der så småt ved at være styr på det med procedurerne og sletningen og subjekternes accept, right to be forgotten osv. osv. rundt om i landet, men nu er det blevet alvor for du skal også passe på data, endda passe rigtig godt på dem! Og mange tænker sikkert at det ikke er dem der bliver hacket, men tro mig når jeg siger, dine data er under angreb 24/7 af stadigt mere udspekulerede kriminelle og udfordringerne med at passe på dine data, er konstant stigende. Og hvis ikke det er slemt nok, hvis det så sker at kriminelle får adgang til dine data, ja så skal du i den offentlige gabestok og erkende at du har gjort i nælderne. Og hvis ikke det var slemt nok, så kommer det til at koste dig op mod €20.000.000! Jo det er faktisk alvor det her, faktisk er det liv og død alvor for nogle og det stiller større krav til dig, det stiller større krav til os og det stiller større krav til de sikkerhedsløsninger vi skal kunne tilbyde som du skal kunne stole på.

Så 2020 vil uden tvivl komme til at stå i sikkerhedens tegn. Vi kommer til at tage nye sikkerhedsprodukter i brug, vi kommer til at stramme sikkerheden i vores infrastruktur og vi kommer til at tilbyde nye sikkerhedsprodukter - og det skal helst ikke være et irritationsmoment for os, for dig og for dine kunder, men være transparent, ukompliceret og økonomisk fornuftigt.

Ddos beskyttelse

Vi er lige nu i forhandlinger med en samarbejdspartner i Holland som tilbyder dDos beskyttelse og andre spændende sikkerhedsløsninger. En sikring mod ddos er blevet mere vigtig, fordi de tungere hacker angreb starter som regel med at sætte hele sikkerhedsmaskinen på prøve, ved at sende en lavine af trafik mod netværk og server. Teknikerne løber forvildet rundt og prøver at gennemskue hvordan de kan stoppe lavinen, alt i mens hackere sniger sig forbi de forvirrede sikkerhedsfolk. Andre køber bare et ddos angreb for $29 dollars på nettet, fordi de vil stække en konkurrents webside eller genere en online spilserver. Uanset hvad er det et problem der svarer til at bo nede i dalen under en smuk sneklædt bjergtop, der lige om lidt bliver forvandlet til en djævelsk lavine der jævner din by & dit hus med jorden! Vi forventer at melde mere ud om ddos beskyttelse i første halvår af 2020.

Web Application Firewall

Når hackerne forsøger at snige sig ind på din server for at stjæle dine data eller kryptere dem for at bede dig om løsepenge, så er et af de vigtigste våben, at have en solid jernring omkring din server. Traditionelle firewalls er gode og nødvendige, men vi arbejder lige nu på at udbyde nye avancerede Web Application Firewalls (WAF), som er avancerede firewalls, der lever i maven på din server, i stedet for i enderne at netværket. De er opdaterede med tusindsvis af regler, avanceret intelligens som kan lugte en hacker på 3 km. afstand og den vigtige logning af alle hændelser, til senere kriminel efterforskning. Hvis du er afhængig af din hjemmeside eller har vigtige data og applikationer i skyen, så skal du have en WAF. Det kommer du til at høre mere om i starten af det nye år.

Backup

Hvis nu hackerne alligevel har haft held til at komme ind, så er det allervigtigste værktøj i overlevelses tasken – TADA! - BACKUP, ja du vidste det godt, men ved du om den backup du har, rent faktisk virker? Det går ikke længere at læne sig tilbage og tænke så det var det, nu er der installeret backup, pyha… Nej det skal virke og det skal både være installeret OG afprøvet inden katastrofen indtræffer.

Vi er 100 meter mestre i backup og genskabelse. Vi ved det virker, for vi genskaber en server for en kunde mindst én gang om ugen. Vi har tre typer backup, Non Disruptive Snapshots med en frekvens ned til hvert 5 minut og historik på 14 dage. Vi har det populære Ahsay filebackup, som er god til at tage backup af arbejdsstationer hjemmearbejdspladser, og så har vi i slutningen af 2019 taget Veeam backup ind og kan dermed også tilbyde alle deres spændende produkter. Og hvis du har en fungerende backup, så er dine odds for at komme ud på den anden side kun med et plaster på næsen og lidt sår på sjælen, væsentligt bedre. Backup virker stadig på nogen som det sidste man behøver at tænke på, nu gælder det bare om at komme i luften og lave penge. Det kunne ikke være mere forkert og tankegangen kan i yderste konsekvens koste forretningen livet, måske allerede inden den er kommet rigtigt i gang.

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Som den første af vores medarbejdere gennemgår vores nytilkomne Systemadministrator Daniel en grunduddannelse og certificering i ”Ethical Hacking” fra SuperUsers. Vi øger med andre ord vores kompetencer og sikrer vores kunders drift i endnu højere grad end hidtil set. Det er en elefant der skal spise bid for bid og Daniel har et år til at færdiggøre uddannelsen, men alene rejsen gennem det mørke IT univers bringer allerede spændende færdigheder og viden ind i Rackhostings dagligdag og bidrager endnu mere til den samlede kompetence-sum i firmaet.

Henover 2020 kommer vi løbende til at tilbyde vores medarbejdere kompetenceløft og efteruddannelse, men det formål at bekæmpe IT kriminalitet proaktivt gennem viden og know how.

Vær velkommen 2020

Som du måske fornemmer er Rackhosting i en rivende udvikling lige nu. Vi gør os klar til en fremtid, hvor der bliver endnu mere brug for en dedikeret og kompetent hostingleverandør med rigtige mennesker bag maskinerne.

Forventningen er, at vækst i markedet og korrekt eksekveret forretningsfokus og strategi vil øge behovet for personale i driftsafdeling og måske også i vores salgsafdeling. Rackhosting er parat til mere i 2020 – vi er parate til fremtiden.

Du og dine kære ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

De bedste hilsner

Martin Helms, Adm. direktør

 

Postet i:
Ring for en uforpligtende snak

Tlf 70 22 33 04

info@rackhosting.com

Rackhosting ApS, CVR 15777176
Spotorno Allé 12, 2 th, 2630 Taastrup

Copyright © 2000-2023 Rackhosting ApS. Alle rettigheder er forbeholdt. 

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram