Mit Rackhosting

Rackhosting skifter til ConnectWise Automate: En effektiv løsning til Patch Management

Af: Philip Hegaard

Hos Rackhosting er vores forpligtelse til sikkerhed og effektiv drift ufravigelig. Vi er derfor glade for at kunne annoncere, at vi nu implementerer ConnectWise Automate som erstatning for SaltStack i vores virtuelle miljøer. Denne overgang vil forbedre vores evne til at levere førsteklasses patch management og styrke den generelle IT-sikkerhed og serviceoplevelse for vores kunder.

Hvad er Patch Management?

Patch management er processen med at medtage, teste og installere softwareopdateringer, også kendt som patches, på systemer og applikationer inden for en organisation. Disse patches kan løse sikkerhedsbrister, rette fejl eller tilføje nye funktioner. Effektivt patch management er essentielt for at minimere sårbarheder i et IT-miljø, da det hjælper med at forhindre cyberangreb, der udnytter kendte svagheder. Ved regelmæssigt at opdatere systemerne sikrer vi, at din IT-infrastruktur er robust, sikker og i stand til at modstå de nyeste trusler.

Hvorfor skifter vi til ConnectWise Automate?

Connectwise Automate er en førsteklasses RMM (Remote Monitoring & Management) platform, der giver et komplet indblik i dine serveres og infrastrukturs helbred og fantastiske muligheder for effektiv og hurtig "drill down" fejlsøgning, kraftfuld automatisering, overvågning og administration. Vi har eksempelvis mulighed for, at udarbejde scripts til opdatering af vores kunders tredjepartssoftware. Det vil mærkbart øge værdien af dit produkt hos os, og sætte Rackhosting i stand til at levere førsteklasses service og support til dig.

En del af Rackhosting Server Security pakken

ConnectWise Automate bliver en central del af vores kommende Rackhosting Server Security pakke, som vi ruller ud i løbet af efteråret. Ved at kombinere Fortinet's gennemtestede sikkerhedsteknologier og ConnectWise Automate’s velansete patch management-løsning, øger vi vores (i forvejen) høje sikkerhedsniveau og spænder dermed et ekstra finmasket sikkerhedsnet ud under alle kunder. Ved at anvende ConnectWise Automate til patch management sikrer vi eksempelvis, at dine systemer konstant er opdaterede og beskyttede mod de nyeste trusler, hvilket skaber et mere stabilt og sikkert IT-miljø.

Mere om denne løsning følger senere på året 😉

Hvad betyder skiftet for dig?

For langt de fleste kunder vil overgangen til ConnectWise Automate ske uden videre forstyrrelser. Vores mål er at forbedre din oplevelse med en endnu bedre service, der inkluderer forbedret patch management, hurtigere responstider og højere sikkerhedsniveauer. Enkelte kunder vil blive kontaktet direkte for eventuelle nødvendige tilpasninger.

Vi glæder os til at fortsætte vores samarbejde og sikre, at dine IT-løsninger er de bedst mulige, med særlig fokus på effektiv patch management, overvågning og automatisering.

Postet i:
Ring for en uforpligtende snak

Tlf 70 22 33 04

info@rackhosting.com

Rackhosting ApS, CVR 15777176
Spotorno Allé 12, 2 th, 2630 Taastrup

Copyright © 2000-2024 Rackhosting ApS. Alle rettigheder er forbeholdt.

Rackhosting Børsen Gazelle 2023
cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram