Mit Rackhosting

Rackhosting er flyttet

Af Celine Vestergaard

Rackhosting har haft travlt på det sidste: vi er nemlig flyttet til nye lokaler pr. 1. november 2023!

I 17 år har Rackhosting haft base på Hørskætten i Taastrup, og det har vi været utroligt glade for.

De sidste par år er der imidlertid sket mange ændringer hos Rackhosting, der har skabt en større tilstrømning af kunder. Det har givet os et behov for en anderledes indretning og nytænkning af vores fysiske faciliteter.

De nye lokaler har en anderledes planløsning, der skaber bedre forhold for at afholde kundemøder, samtidig med at vores medarbejdere har ro til at fordybe sig. Derudover får vi mere plads til at udvide virksomheden, hvilket vi ser som naturligt i forbindelse med den vækst, vi har set indenfor de sidste år.

Vi ser flytningen som nødvendig for, at vi kan skabe de bedste rammer for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Nye lokaler i Høje Taastrup C

I skal heldigvis ikke køre lange omveje for at komme til os. De nye kontorlokaler ligger blot 5 km væk på adressen Spotorno Allé 12 i Høje Taastrup.

Spotorno Allé er godt placeret i nærheden af vores datacentre, offentlig transport og indfaldsveje. Samtidig er Høje Taastrup C en bydel under udvikling med et stort fokus på at skabe gode rammer for erhvervsdrivende. Lejemålet ligger i en kontorejendom et stenkast fra det nyopførte Høje Taastrup Rådhus og i gåafstand til Høje Taastrup Station og City 2.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen

Selvom vi pt ligger lidt i flytterod,  glæder vi os til at byde alle velkommen på Spotorno Alle 12.

Vi er sikre på, at de nye lokaler vil give en endnu bedre oplevelse for vores kunder og medarbejdere.

Hold øje med vores hjemmeside og sociale medier, hvor vi løbende vil poste billeder fra indflytning og etablering af vores nye og større NOC.

Tak for jeres fortsatte støtte - vi glæder os til at se jer i vores nye hjem i Høje-Taastrup!

Postet i:
Ring for en uforpligtende snak

Tlf 70 22 33 04

info@rackhosting.com

Rackhosting ApS, CVR 15777176
Spotorno Allé 12, 2 th, 2630 Taastrup

Copyright © 2000-2023 Rackhosting ApS. Alle rettigheder er forbeholdt. 

cross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram